alvor sommer. De sørger for at ride på ridebanen tidligt om morgenen, inden det bliver for varmt. Og så er det skønt at stille de svedige heste ind i stalden og redde dem fra alle de irriterende insekter. At vaske dem og se, hvordan de nyder det kolde vand og bagefter selv løbe om kap ned ad bakken til stranden.
Rideholdet holder hinanden i hænderne og springer i fra den store bro. Chokket, når det kolde vand omslutter kroppen, går hurtigt over, og det er, som om de ikke kan få nok af at bade.
– Vi burde ride i vandet, synes Simon.
– Eller i hvert fald i badebukser, mener Charlie.
– Så tror jeg altså, man får gnavsår, siger Rosanna.
De holder sig for sig selv. Ingen andre ville alligevel kunne forstå det, når de taler om alle de fantastiske ting, Inger lader dem gøre. Udfordringen denne eftermiddag er at prøve at springe dele af terrænbanen én ad gangen. Det bliver vildt, men der er ingen, som siger, at de ikke vil prøve.
Rosanna har været ked af ikke at skulle ride Sappo, men er blevet glad igen. Hun har fået masser af ros af Inger, som har sagt, at hun aldrig har set Molly så frisk og hurtig før.
– Vil du bytte passerhest nu? spørger Elina.
– Måske, siger Rosanna. Det kommer an på så meget.
– Vi skal træne med den hest, som passer os bedst, siger Erik. Så kommer vi til at vinde over de andre hold.
– Hvilke hold?
Spørgsmålene hagler ned over Erik.
– Spørg mor, siger han.
– Hvis vi skal ride stævne, så vil jeg have Sappo, klager Rosanna. Molly kan jo næsten ikke springe.
– Jeg vil ikke ride stævne, siger Agnes forskrækket. Jap og jeg vil helst