Rejseholdets folk blev naturligvis også voldsomt berørt af situationen. Himmelstrup blev dog, inden Operation Möwe løb af stablen, telefonisk advaret af politiinspektøren Frits von Magius, der fra tidligere tid havde tætte kontakter til den tyske besættelsesmagt. Det lykkedes derfor Himmelstrup at undslippe interneringen.