”Khrustjovs liberale kurs var utvivlsomt en kæmpegevinst for den sovjetiske befolkning, og regimet kunne fejre en række succeser, men politikken havde også en bieffekt, der blev mere og mere besværlig for den politiske ledelse. Efterhånden som angsten forsvandt, begyndte enkeltpersoner og forskellige grupper af befolkningen direkte og indirekte at udtrykke forskellige former for kritik af levevilkårene og undertiden af selve systemet. Dette tog til, efterhånden som det viste sig, at den politiske ledelse ikke kunne indfri sine undertiden vidtgående løfter om materiel fremgang.”
Der er tusind måder at vise sin utilfredshed mod sit lands magthavere, og under Stalins regime var alle former for protest eller ulydighed strengt forbudt. Da Nikita Khrustjov kom til magten efter Stalins død, oplevede Sovjetunionen en optøning på flere punkter, og der blev i en periode en anelse mere plads til andre udtryksformer og holdninger end de officielle.
Erik Kulavig bringer tretten historier om almindelige sovjetborgere, der på hver sin måde viser deres utilfredshed eller gør en form for oprør mod styret. Bogen fortæller også om de konsekvenser, det havde for de mennesker, der trådte over den usynlige men dog stadig eksisterende grænse, og mærkede konsekvenserne af deres ulydighed.
Bogen udkom første gang i 1999 på Odense Universitetsforlag.
Erik Kulavig (f. 1953) er cand.mag. i russisk og dansk fra Odense Universitet. Han har flere gange været på studie— og forskningsophold i Sovjetunionen/Rusland og har endvidere været gæsteforsker ved Stanford University i USA og ved Det Europæiske Universitets Institut i Firenze. Ved siden af sit arbejde som forsker og underviser har Erik Kulavig skrevet en lang række bøger om Rusland, kommunisme og Sovjetunionen.
