Jeg har fået fortalt, at Den store islandske Tavshed skyldes en aftale, der i tidernes morgen blev indgået med de skandinaviske lande: De lod os være i fred mod, at vi til gengæld bevarede sproget for dem, et sprog, de hastigt var ved at tabe med deres spytslikkeri over for tyske og franske hoffer. Og det man opbevarer for andre, rører man ikke selv ved. De brød dog aftalen godt og grundigt, for pludselig var vi blevet deres koloni, og da vi så havde passet på sproget for dem i tusind år, skinnende rent og så godt som ubrugt, vil de ikke have noget med det at gøre, men forventer, at vi bruger deres udvandede variant af det guld, vi gemte, selveste nordens latin.