Kvinden ved 1000° C

Han er her. Han er her hos dig.”
“Ja? Og også hans lille kvinde?”

var ikke det rette ansigt, slet ikke det rette ansigt.
Han vågnede helt, vi så hinanden ind i øjnene og blev så lig i vores udtryk, som far og datter nogensinde har været fra jordens bebyggelse.

skær. “Du skal bare bede dem skyde skylden på Hitler. Han er vor tids Kristus og tager stadig imod.”

Stod dernæst som et menneskeligt fyrtårn på spidsen af tangen og så ud over Isafjordsdyb, over på Kaldalon, og følte mig stærk, kold, følte, at jeg var mig, en sejrherre, en kvinde.

holdt bomben ud fra mig og talte i hovedet, en, to, tre, fire, samtidig med at jeg trak mig baglæns ind i fårehuset i retning af en åben udgang; gulvet var blødt af flere lag fåremøg.

jeg den fikse idé at slå mig ned i Paris med tre drenge, elleve, seks og et år.

Mest romantisk var dog det glimtende hagekors, der blankt og småt var hæftet på hans bryst. Jeg skammede mig over det, men benægte det kunne jeg ikke: Hitler-korset virkede på mig som den skønneste rose. Intet tiltrækker som det tabubelagte

den her. Det er en håndgranat. Handgranate

stedet var han blevet lastbilchauffør.

Det var hylende morsomt endelig at få lov at bruge dette ord, som jeg aldrig før havde sagt højt