Da det svenske socialministerium i slutningen af 1960‘erne bad Birgitta Stenberg skrive en roman baseret på hendes liv som narkoman, var det for at kaste lys ind i en verden, der dengang var ganske udokumenteret og indhyllet i mørke for den almindelige svensker. Romanen fortæller om en narkomans evige flugt fra politiet, om forholdet til lidelsesfællerne og pusherne, om angsten og kulden, om den konstante jagt på det næste fix og om amfetaminens voldsomme erotiske virkning, der kan drive et menneske til at gøre ting, de aldrig kan ryste af sig igen.
Birgitta Stenberg (1932–2014) var en svensk forfatter, oversætter og illustrator. Hun skrev en lang række bøger inden for forskellige genrer som fiktion, digte, børnebøger, kogebøger og selvbiografier. I 1960‘erne bad det svenske socialministerium Birgitta Stenberg om at skrive en roman om sine oplevelser fra det svenske narkomiljø. Det blev til bogen “Rapport”, der gav et unikt indblik i den lukkede subkultur. Birgitta Stenberg var biseksuel og oplevede i 1952, at hendes første roman blev afvist af forlag på grund af tydelige lesbiske elementer i plottet. I løbet af sit liv opnåede hun imidlertid stor anerkendelse, hvilket i 2005 kulminerede i den prestigiøse Selma Lagerlöf Pris.