Løgnen er et af eksistensens bærende elementer. Fantasiens urmoder. Sandhedens gøgeunge uden hvilken det er umuligt at skelne ægte fra uægte. Løgnen udvider den menneskelige bevidsthed. Den er det adelsmærke, der adskiller os fra dyrene. Løgnen er et forstørrelsesglas. Døren i det lukkede rum, der kaldes livet, tidens dødelige favntag. Løgnen ophæver tid og sted. Spørgsmålet er om man forholder sig filosofisk eller moralsk til løgnen.