Den sidste dag, han var oppe på klinikken, fulgte jeg ham ud i venteværelset. Han lukkede døren ind til Juanita.
– Hun er smuk, sagde han.
– Ja, sagde jeg.
– Hvordan tror De, hun kommer til at se ud med tiden?
– Som hun gør nu! sagde jeg, – sådan har hun altid set ud. Hun er selvfølgelig blevet lidt større i det, men selve linierne er de samme som altid.
Næste dag kom der tredive røde roser op på klinikken.
– De har gjort indtryk på tre millioner kroner, Juanita! sagde jeg.
– Mjøh, sagde hun, men der var et lille glimt i hendes øjne.
Og søndag formiddag, da jeg sad på min vindfælde oppe i bakkerne, så jeg dem gå hånd i hånd ovre ad Videbæk til.