”Når I hydipytipøjer, er der adgang forbudt for mig. Røgen, der stiger op, er sort og sådan fed. I får masker på. Den ene griner, den anden græder. Jeg skal gøre mig usynlig, for monstret kom-mer snart. De andre store børn i vuggestuen snakker om monstret under sengen. Jeg har aldrig været bange for det. Min frygt er lige her. Et sted i luften imellem jer to, i den sorte røg og på bunden af de grønne flasker.”
Stines opvækst er præget af forældrenes misbrug og forsømmelse. Hun lever i en evig frygt for farens voldelige udbrud. Den konstante trussel får hende til at flygte ind i bøgernes verden og til at fantasere om farens død.
På en rejse til Indonesien møder Stine dykkerinstruktøren Andy. For første gang nogensinde, føler hun sig tryg i et andet menneskes selskab, men … hun kan bare ikke blive hos Andy. Selvom hun er splittet, så er ønsket om at slå faren ihjel blevet mere virkeligt. Men tør hun? Og vil sårene hele, hvis hun gør? Bliver hun nogensinde genforenet med Andy, eller er hun for evigt fanget i den sociale arv?
👍Worth reading
