Den 17. April 1975 gik de røde khmerer ind i Phnom Penh i Cambodia. Det blev indledningen til den mest venstreradikale revolution i det tyvende århundrede.
Med forfatteren rejser vi nu i det ødelagte land ad floder og veje og stier for at kortlægge revolutionens mystik og teologi. Hvilken utopi førte landet ud i mørke og barbari? Og har ondskaben en natur og er den bare banal? Det er nogle af de spørgsmål, som forfatteren stiller sig selv og diskuterer med de cambodianere han møder.
På andre rejser i Timernes Bro følger vi forfatteren til Thailand. Her opholdt han sig i tiden op til tsunamien på jagt efter beretninger om politiske skandaler og turismens egen ideologi, som vi alle sammen tilbeder. Det er som
historier om de sidste tider; al vores forfængelighed og alle menneskelige forbrydelser skylles bort med malstrømmen når naturkatastrofen indtræder uden varsel.
Disse thailandske rejseberetninger stiller dermed også
spørgsmålet om, hvad vi bruger verden til mens vi er her i live.
I den sidste del af bogen tager forfatteren os med til nogle diskussioner med intellektuelle i Kuala Lumpur i Malaysia, hvor han indgående undersøger aspekter ved den multikulturalisme, som landet har gjort til en del af sin
forfatning.
I Europa og andre dele af den vestlige verden har ´multikulturalisme´ af og til status af noget helligt, der kan betyde næsten hvad som helst. Men hvordan
lyder virkelige menneskers erfaringer med dette nye overbegreb? Hvordan dissekerer man begrebet ´multikulturalisme´, og hvordan forholder
man sig pragmatisk og rationelt til kulturernes møde i den globaliserede virkelighed?
