Efter et helt liv på havet har Knud Andersen om nogen et væld af historier at fortælle. I «Ilddåb» lever Andersen endnu en gang op til sit ry som en storslået fortæller, når han beretter om begivenhedernes gang i løbet af det år, han tilbragte som jungmand med en svensk langfartssejler under navnet “Amfitrite” af Härnösand.
Knud Andersen (1890–1980) var en dansk forfatter med en særlig forkærlighed for havet og sejlads. Derfor var hans forfatterskab også præget af disse oplevelser. Mellem 1905–11 sejlede Andersen på langfart, i 1912 tog han styrmands— og skibsførereksamen, i 1914–16 var en elev på Københavns købmandsskole, og herefter brugte Andersen størstedelen af sit liv på og omkring havet i forbindelse med hans sejladser, arbejde og forfatterskab. Knud Andersen udgav både romaner og noveller, der alle havde det tilfælles, at de skildrede livet til søs og var præget af nærmest dokumentarisk realisme og storslået idealisme om menneskets tilværelse og vilkår.