Albert Campion befinder sig i en seng på hospitalet. Han kan intet huske, absolut intet. Og dog er han klar over, at han må handle hurtigt, og at det er af største vigtighed, at han kommer væk.
Ved siden af sin seng kan han høre to stemmer, der mumler. Han kan skelne ordene fra den ene: ”Det var en af vore egne, må De vide. Når en mand har gjort det af med en politimand, så er han solgt!”
En frygtelig fare lurer på Campion. Har han virkelig slået politimanden
ihjel? Han må væk hurtigst muligt!
”Margery Allingham skiller sig ud som et strålende lys.”
– Agatha Christie
Margery Allingham (1904–1966), engelsk kriminalforfatter og en af De Fire Store fra krimigenrens Golden Age. De Fire Store bestod af Dorothy L. Sayers, Agatha Christie, Ngoia Marsh og Margery Allingham. Sammen med bl.a. Ronald Knox og G.K. Chesterton var de medlemmer af den kendte sammenslutning af britiske krimiforfattere: The Detection Club. Allingham er mest kendt for sin serie med gentlemandetektiven Albert
Campion.