Selv bittesmå uventede stemnings- og adfærdsskift kunne give anledning til, at min frygt for at blive såret, forladt eller svigtet blev aktiveret. Når min kæreste kiggede på sit ur midt i en samtale, kunne det give anledning til, at jeg blev fuld af mistro og tænkte på, om han var ved at forlade mig i stedet for at registrere det faktiske: Han ville se, hvad klokken var. Det var nærmest umuligt at tro på, at dejlige ting, især kærlighed og ro, kunne vare ved. Det lå dybt i mig, at alt rart måtte have en brat afslutning. Jeg havde en negativ forventning til relationer, og for at beskytte mig selv mod at blive såret, ledte jeg efte