Den 25. januar 1946 udleverede Sverige 146 baltiske flygtninge til en uvis skæbne i Sovjet. Det var afslutningen på en af efterkrigstidens mest dramatiske politiske affærer, på en vinter fuld af protester, sultestrejker og selvmord. »Balterudleveringen« betegnes af mange som »En skamplet på Sveriges navn«.
I Legionærerne giver Enquist en kunstnerisk fremstilling på dokumentarisk basis af »balterudleveringen« som et eksempel på en almen konflikt: mennesket over for magten.
Da første udgave af bogen udkom, skrev pressen bl.a.:
»En af de mest bemærkelsesværdige og talentfulde romaner, der er udkommet i et nordisk land i de senere år.«
”Ingen var mere selvskreven til Nordisk Råds store litteraturpris end Legionæerne … en af de bøger, der skaber nyt håb for og ny tillid til Litteraturen.”
— Berlingske Tidende