I ti beretninger, der ligger tæt op ad virkeligheden, portrætterer Grete Stenbæk Jensen de ufaglærte, arbejdende kvinder. Her er gamle på plejehjem, sygehjælpere, folkepensionister, arbejdsløse industriarbejdere, arbejderenker og hjemmegående husmødre. Fælles for dem er, at de ikke har udsigt til nogen væsentlig ændring af deres vilkår, at de har måttet lægge ryg til i arbejdslivet og at de sættes uden for i krisetider eller når de er slidt ned fysisk eller psykisk. Bogen er blevet til på baggrund af samtaler og interviews og ud fra Grete Stenbæk Jensens egne erfaringer fra arbejdspladser og sociale institutioner.
Grete Stenbæk Jensen (1925–2009) er primært kendt for sine litterære skildringer af arbejdermiljøet og af den arbejdende kvinde. Hun voksede op i et indremissionsk hjem i Vestjylland og blev som voksen hjemmegående husmor. Senere fik hun arbejde på et æggepakkeri, hvilket blev inspirationskilde til debutromanen «Konen og æggene» (1973). Grete Stenbæk Jensen trækker i mange af sine romaner på egne erfaringer og livsoplevelser.