Det virkede nærmest, som om den bogstavelig talt satte sig til modværge. Uanset hvilket program han kørte den igennem, endte han med at stirre på en blank skærm.
Artemis printede alle Bogens sider ud og satte dem op på væggen i sit arbejdsværelse. Somme tider hjalp det at have tingene på papir. Skriften lignede ikke noget, han havde set før, selv om den forekom underligt velkendt. Teksten, der tydeligvis var en blanding af symboler og ordinære skrifttegn, bugtede sig hen over siderne, tilsyneladende uden mål og med.