Basil elsker at bande, og han elsker sin nye dragebog. Faktisk er han allerede ekspert i de glemte drager, selvom han ikke har læst bogen endnu. Sådan er det med Basil. Men hvorfor lyver hans ven Seb? Hvorfor siger Seb, at han har set en drage i virkeligheden, og at den ikke er som dem i Basils bog?
Tykke bøger & dumme drager er første bog i serien om Basil, Seb og Clara, der opdager en både magisk og dødsensfarlig verden. En verden fuldstændig glemt af de voksne.
For de 8–12-årige.