Krigen, der førhen var grusom og pompøs, er nu blevet grusom og smålig. Den er i virkeligheden totalt spoleret. Det er udelukkende demokratiets og videnskabens skyld. Fra det øjeblik, da disse to nævenyttige og altforplumrende magter fik lov at blande sig i sagerne på selve slagmarkerne, var krigens skæbne forseglet. I stedet for, at man havde et lille antal veltrænede professionelle til at forsvare landets sag med ældgamle våben og smukke, forhistoriske manøvrers underfundigheder, mens nationen ivrigt hyldede dem, har vi nu hele folkeslag, endog kvinder og børn, hidsede op mod hinanden til bestialske, gensidige masseslagtninger, mens der bag de kæmpendes rækker kun sidder en samling klatøjede kontorister, som gør slagterregningen op. Fra det øjeblik, da man tilstod demokratiet en plads på slagmarken – eller rettere fra det øjeblik, da demokratiet tiltvang sig en plads i kamplinjen – var krigen færdig med at være en passende sport for gentlemen.