«Det var ikke kærlighedsbud, der var ude efter os dansksindede sønderjyder, når udskrivningskontorets røde indkaldelsesordrer nåede vore hjem. Vi syntes, vi havde alt at tabe og intet at vinde, og det blev krævet, at vi skulle stå side om side med og kæmpe for dem, vi hjemme havde kæmpet imod med god samvittighed, så det var med angst og bæven, vi tog afsked med vore hjem, for at gå med ud i den frygtelige krig.»
Peter Poulsen fortæller om sine oplevelser under første verdenskrig, hvor han som sønderjyde var tvunget til at kæmpe på Prøjsens side. Sammen med mange andre dansksindede sønderjyder var han nødt til at kæmpe i den rædselsfulde krig for den side, han selv håbede ville tabe. 'Til kamp, til kamp' er hans beretning om livet som soldat og om de følelser og tanker, det vækkede hos ham.
Peter Poulsen (1873–1948) var 43 år, da han blev indkaldt i november 1916. Hans unge kammerater gav ham kælenavnet “Kompagni-bedstefar”. I februar 1917 rykkede han til Vestfronten, og i juni 1918 deltog han i den sidste store tyske offensiv.