Det var nemlig det, der var særligt ved Simon Kelleher: Han kendte til hemmeligheder, som de fleste aldrig ville have gættet. Han var tålmodig og villig til at vente til det øjeblik, hvor han kunne vride mest muligt drama og smerte ud af en situation. Og han var god til at skjule, hvor meget han hadede alle på Bayview High. Det eneste sted, han fik luft for sit had, var på det hævnforum på nettet, som jeg havde fundet, da jeg ledte efter spor i sagen om hans død. Jeg fik kvalme af at læse Simons indlæg dengang. Nogle gange bliver jeg stadig helt kold indeni, når jeg tænker på, hvor lidt nogen af os havde forstået, hvad det betød at sætte sig op imod en som Simon