da
Books
Bo Lille

Rainer Werner Fassbinders røv

Er du til det besynderlige og det overraskende, så læs med her. Vi kommer vidt omkring og hører for eksempel om cigaretten, der røg manden, om Rainer Werner Fassbinders røv og om kvinden, der selv i en høj alder aldrig kom til at se ældre ud end en 20-årig. Fælles for samlingens noveller og novellinger er det skæbnebestemte, det vi ikke kan kontrollere, det, der kommer bag på os.

I samlingens anden halvdel introduceres en helt ny genre: novelle med krydsklipteknik. Krydsklipning er ellers noget, vi kender fra filmens verden, men Bo Lille introducerer den nu som litterært virkemiddel og står således for en vigtig udvidelse af novellegenren.

Uddrag af bogen
Der var engang en ganske almindelig cigaret der var ude at gå tur, ligesom så mange andre ganske almindelige cigaretter. Den havde sådan en forbandet lyst til et menneske og strejfede rundt på må og få på gader, hvor der gik folk omkring.

De fleste folk gik bare forbi uden at ænse den, men til sidst mødte den en ganske almindelig mand. Han var hverken særlig klog eller særlig dum, heller ikke særlig lille og slet ikke særlig stor. Han var nu engang ganske almindelig.

“Goddag!” sagde den til den almindelige mand. “Vil du ikke nok ryge mig?”

Om forfatteren
BO LILLE er cand.mag. og forfatter til en lang række skøn- og faglitterære bøger. Han er leder af Underskoven, et åbent forum for lyrik og kortprosa med fast base i Huset i Magstræde i København og studievært ved tv-programserien Bo’s Lille Kulturhjørne. Han afholder desuden skrivekurser overalt i Skandinavien. Rainer Werner Fassbinders røv er hans første novellesamling.
152 printed pages
Copyright owner
Forlaget Mellemgaard
Original publication
2015
Publication year
2015
Have you already read it? How did you like it?
👍👎

On the bookshelves

fb2epub
Drag & drop your files (not more than 5 at once)