En mand for livet
Hendes livs sværeste forretningsprojekt: at fange kærligheden!
Mallory Ellis er en ung og fremgangsrig forretningskvinde — og forhold står ikke på dagsordenen. Men på en forretningsrejse til Portugal bliver mødet med aristokraten Rafael D’Afonso et vendepunkt. Mallory falder mod sin vilje pladask for den portugiske hotelejer, selvom han tydeligvis ikke er vild med selvstændige karrierekvinder. Kan Mallory få ham til at ændre indstilling? Det skal blive hendes livs største udfordring …
Hans udvalgte brud
Udvalgt af sheiken …
Saffi Clemenger kan mærke det, allerede inden hun vender sig om. Et kuldegys langs rygraden afslører, at kunden er noget ud over det sædvanlige. Manden som netop er trådt ind i Bacellis modesalon i Milano har magt og autoritet. Og han er kommet for at træffe hende!
Sheik Khaled Al-Ateeq har udvalgt Saffi til at designe brudekjolen til sin kommende hustru.En opgave, som kræver, at hun drager med ham til hans store ørkenpalads. Men ingenting går som planlagt og snart går det op for Saffi, at hun blot er en brik i en hemmelig plan …
Kun for sjov
Mød modige og smukke Della Martin:
Hvorfor pokker gik hun med på den idiotiske ide? At spille mangemillionæren Jack Bullens kæreste, så han kan undgå det ægteskab, han ikke ønsker. Selvom det er en temmelig delikat affære, så er det trods alt bedre end at blive servitrice igen — og det lød både sjovt og spændende. En gratis ferie ombord på en luksusyacht ved Rivieraen — hvem ville takke nej til det? Men Jack er superlækker og ligner Pierce Brosnan til forveksling. Så det bliver svært for Della at håndtere flirteriet og hans blide kys, når det hele bare er forstillelse. Og snart tager hun sig i at ønske, det ikke blot var skuespil …