Susanne bor sammen med Kim, der vil være forfatter og derfor sidder hjemme og arbejder. En veninde går fra sin kæreste i højgravid tilstand og beder om hjælp, og de to unge lader hende flytte ind i den lille lejlighed — det får alt vendt på hovedet.
Pressen skriver:
»Helle Helle har skrevet en fremragende roman, der med de mest diskrete midler aflaster det mest banale i et dagligt samliv.«
— Jon Helt Haarder, Jyllands-Posten.
»…et lille mesterværk af en roman om tre menneskers tætte samliv.«
— Pernille Dahl Nielsen, JydskeVestkysten
»en dybt, dybt fascinerende skildring af det almindelige liv, der aldrig er spor almindeligt, og af en kvinde, der ikke kan finde sig til rette i det. […] en eksistentiel historie om ikke at sætte pris på livet, om den lille, men opslidende frustration og om visse menneskers evne til bare at være til, være tilstedeværende.«
— Rikke Rottensten, Kristeligt Dagblad
»Helle Helle chokstarter sin nye roman med en sådan brutalitet, at al den efterfølgende flashbackflashende rene og beskidte realitet gør dobbelt ondt (og godt)«
— Lars Bukdahl, Weekendavisen