Sille skal på lejrskole med klassen til Berlin, og alle glæder sig til en rigtig storbytur. Det er bare ærgerligt, at Lukas først støder til lidt senere, fordi han skal til et vigtigt svømmestævne. Sille savner ham. Men ikke så længe. En række uventede begivenheder gør nemlig, at Berlin må erstattes med et ophold på Falster, og selv om det er total nedtur, må Sille alligevel indrømme, at han er rigtig sød, ham fyren med de brune øjne, der hjælper til i køkkenet på kroen. Hun glemmer næsten helt at tænke på Lukas, indtil han pludselig står i indkørslen …