At Helios 135 mm var japansk. Han placerede albuerne på bordet og støttede tungt sit ansigt mellem hænderne. Han stirrede igen på bordet, der flød med objektiver og numre. Hvorfor havde han ikke hæftet sig ved det? Alle troede, at Helios 135 mm var russisk. Hvilket var logisk, for det var alle andre Helios-objektiver. Helios var normalt forbundet med nogle aldeles suveræne Carl Zeiss-efterligninger, der gik under navne som Helios 44-2, 44-3. Men de var alle korte prime-optikker. Kun de færreste var klar over, at Carl Zeiss Jena aldrig lavede længere objektiver, og at mange, der købte et 135 mm Jena-objektiv i den tro, at det var russisk, i virkeligheden købte et japansk.