Det er ikke lige meget, hvad man giver, og hvad man forventer at få igen. Man kan ikke bare give det, man forestiller sig, at den anden gerne vil have, og forvente at få det igen, man selv gerne vil have, uden på noget tidspunkt at have udtrykt det åbent og utvetydigt. Hvis man giver, hvad man tror, den anden gerne vil have, og forventer at få det igen, man selv gerne vil have, ud fra en formodning om, at den anden på magisk vis kan vide, hvad dét er, så bygger relationen på overtro.
Verden er fuld af mennesker (desværre fortrinsvis kvinder), der føler, at de har ofret sig uden at få noget igen. Men det er deres egen skyld, og de er ikke blevet snydt. De har fået præcis, hvad de har bedt om, nemlig ingenting! Og hvad værre er: De har måske givet noget, der muligvis slet ikke har haft større betydning for den anden. Hvis vi ikke afstemmer gaveregnen med den andens faktiske behov, så har vi en tendens til at give det, vi gerne selv ville have, og ikke det, den anden ønsker sig.
For at få det ud af relationen, du har brug for, og for at kunne gøre det besværet værd for den anden at spille