Stærke relationer

Hvis reglerne ikke overholdes, kan I ikke spille sammen! Hvis ikke I spiller sammen, er I i princippet blot som to haver, der tilfældigt støder op til hinanden. Det er ikke en relation, men et naboskab. Som ægteparret, der lever hver sit liv med separate fritidsaktiviteter og måske sågar hver sin vennekreds og kun ses til spisetider og viser sig sammen til højtider.
Nogle foretrækker at leve sådan, fordi de dybest set er bange for at forpligte sig og blive skuffet eller såret. Andre resignerer og accepterer at leve sådan, fordi de tror, at andet ikke er muligt for dem. Men selvfølgelig er det det. Alle kan få gode, værdifulde relationer, men det kræver, at man tør investere sig selv i dem. Det, du investerer, er ligefrem proportionalt med det, du får. Hverken mere eller mindre.

Det er ikke lige meget, hvad man giver, og hvad man forventer at få igen. Man kan ikke bare give det, man forestiller sig, at den anden gerne vil have, og forvente at få det igen, man selv gerne vil have, uden på noget tidspunkt at have udtrykt det åbent og utvetydigt. Hvis man giver, hvad man tror, den anden gerne vil have, og forventer at få det igen, man selv gerne vil have, ud fra en formodning om, at den anden på magisk vis kan vide, hvad dét er, så bygger relationen på overtro.
Verden er fuld af mennesker (desværre fortrinsvis kvinder), der føler, at de har ofret sig uden at få noget igen. Men det er deres egen skyld, og de er ikke blevet snydt. De har fået præcis, hvad de har bedt om, nemlig ingenting! Og hvad værre er: De har måske givet noget, der muligvis slet ikke har haft større betydning for den anden. Hvis vi ikke afstemmer gaveregnen med den andens faktiske behov, så har vi en tendens til at give det, vi gerne selv ville have, og ikke det, den anden ønsker sig.
For at få det ud af relationen, du har brug for, og for at kunne gøre det besværet værd for den anden at spille

med, så er du simpelthen nødt til at kunne udtrykke dig klart og utvetydigt om dine egne behov og være parat til at finde ud af, hvad den anden har brug for. I ni ud af ti tilfælde afviger den andens ønsker markant fra det, du hidtil har troet, fordi I grundlæggende er forskellige. Derfor er dialogen vigtig, den er udgangspunktet for en ordentlig handel i forholdet.

jeg hører tit folk sige: Jeg ville ønske, at jeg var mere udadvendt eller Bare jeg ikke var så sensitiv.
Måske siger du ligesådan? Men hold nu op. Du er den, du er, og det kan du ikke lade være med at være. Og det kan den anden heller ikke. Men I kan begge lære at handle, så det ikke længere er et problem. Det kræver imidlertid, at du begynder at tage dig selv og dine behov alvorligt. Og du begynder med at acceptere, at der ikke findes en rigtig eller forkert måde at være på. Hvis du ikke bryder dig om den, du er, eller tror, at det er en „forkert“ måde at være på, så er der stor risiko for, at du forsøger at være noget andet.
Men hvis du forsøger at være noget andet end dig selv, så findes du jo ikke. Tænk på det. Du kan ikke være en anden end den, du er.