«En Dag gaar under,
og Mørket sniger
sig rundt om Gavle
og svøber alt -
blødt famler Hænder mod Hænder -
nu dunkle Lyster
formæles med Mulmet -
Guldgnister drypper mod Fløjl.»
I begyndelsen af anden verdenskrig udkommer “Flyvende Hestemanker” om tunge følelser gemt i det indre. Bechs ellers kærlighedsrige digte har taget en mørkere drejning på baggrund af samtidens voldsomme virkelighed.
Bodil Bech (1889–1942) var på mange måder et usædvanligt og interessant menneske. Hun uddannede sig som koncertpianist på konservatoriet i New York og var mere berejst end de fleste i samtiden. Hun debuterede sent som forfatter i en alder af 45 år, og hendes digtsamlinger blev flot anmeldt af Danmarks klogeste anmeldere. Hun var i kreds med berømtheder som Thøger Larsen, Johannes V. Jensen og Jens August Schade, som hun senere kom til at danne par med, men vandt alligevel aldrig bred anerkendelse. Hun er blevet beskrevet som et vildt og fyrigt menneske, der mødte megen modgang. Hun døde allerede som 53-årig.