Hun kunne heller ikke røre benene, ikke engang hovedet, og da hun åbnede munden for at skrige, pressede kraften den sammen igen. Takado begyndte at løsne hendes tøj med et lystent grin. Afskyen gav hende gåsehud over hele kroppen. Det dunkede i hendes hoved som om det var ved at sprænges.
Var han trængt ind i hendes bevidsthed? Hun lukkede øjnene, koncentrerede sig om fornemmelsen og prøvede at skubbe den fra sig.
Væk! Væk! Forsvind!
Det utrolige skete. Den usynlige kraft forsvandt brat. Hun faldt bagover og mærkede samtidig noget ukendt strømme fra sig. Et blændende lysskær flammede op bag hendes lukkede øjne, og hun hørte et rungende brag.
Hun faldt fladt på ryggen. Sammenstødet med gulvet gjorde ondt, og hendes øjne fløj op. Hun satte sig hurtigt over ende og stivnede ved det syn der mødte hende. Opholdsstuens ene hjørne var forvandlet til et virvar af ødelagte møbler, og væggene havde slået store revner. De var sortsværtede, og en svag lugt af svovlagtig røg hang i luften.