Valdemar elsker broccoli

Vi har fx en mental genvej kaldet enhedsbias. Den dækker over vores tendens til at opfatte en enhed som den passende og optimale størrelse eller mængde – vi spiser fx hele æblet, hvad enten det er stort eller lille. Vi drikker hele colaen, uanset om den er 25 cl eller 50 cl. Og vi køber kun én pakke hakket kød – uanset om den er 350 gram eller 500 gram. Det er en bias, der kan få os til at agere uhensigtsmæssigt ved fx at fylde for meget på tallerkenen i buffeten. Men man kan faktisk udnytte den samme bias til at nudge adfærden i en mere hensigtsmæssig retning. Et studie har vist, at når man bytter buffetens store tallerkner på 30 cm i diameter ud med mindre tallerkner på 25 cm, bliver der spist 22 % mindre mad. Mere hensigtsmæssigt. En morfar, jeg kender, udnytter også enhedsbias til at nudge sine børnebørn til at spise mindre slik. Han har nemlig fundet ud af, at ungerne spiser mindre slik, når de får Click Mix (med minislikstykker) sammenlignet med Matador Mix – for de regner ét stykke slik for ét stykke slik. Så han køber kun Click Mix til dem.

Nudging er altså en evidensbaseret tilgang til at skabe adfærdsforandring, og man udnytter videnskabelige adfærdsindsigter som fx enhedsbias til at skabe forandringerne. Enhedsbias er bare én af hundredvis af adfærdsindsigter, som kan udnyttes til at nudge sin egen, ungernes eller kærestens adfærd i en mere hensigtsmæssig retning.

Nudging omtales tit som ‘et kærligt skub i en bestemt retning’. Men det er i virkeligheden meget mere end det. Det er en evidensbaseret metode til at skabe adfærdsforandring – en metode, der beror på mere end 40 års forskning i psykologi og adfærdsøkonomi.

Det mest brugte eksempel på et effektivt nudge er ‘fluenudget’. I lufthavnen Schiphol i Amsterdam havde man store udgifter til rengøring på mandetoiletterne, hvor der var meget tis omkring urinalerne. Som løsning på problemet placerede man en lille flue i urinalerne (beslutningskonteksten), og den fangede mændenes opmærksomhed. Nu forsøgte mændene at ramme fluen, og tis på gulvet blev mindsket med 80 % – og dermed også udgifterne til rengøring. Det er et klasseeksempel på, hvordan et nudge i beslutningsøjeblikket (ved urinalet) kan være mere effektivt end traditionelle rationelle kommunikationsformer, såsom oplysning om, at man altså ikke skal tisse på gulvet.