“Ja, Bjergi, det er en trist dag, men du må ikke glemme, at det også er en glædens dag. Vi har jo alle sammen fået en ny konge.”
Tuva tager forsigtigt ordet.
“Nu er Fileas jo ikke kronet endnu, så det er vel forkert at sige, at vi har fået en ny konge?!”
Ingi ser sammenbidt på hende.
“Det kan godt være, kronprins Fileas rent teknisk ikke er kronet endnu, men han bliver vores konge, og det kan vi alle sammen kun være glade for. Nu kommer der orden i sagerne.”
Ingi vender blikket mod Nille.
“Jeg kom for at tale med Tinka.”
Nille farer sammen et kort øjeblik.
“Tinka, hun er … hun er øh, hun er rejst ned til min grandkusine på De Sydlige Øer.”
“Uden sin mor?”
“Tinka er en stor pige nu.”
“Jamen så må vi jo bare finde hende der. God dag.”
“God dag, Ingi.”
Nille smiler stift, indtil Ingi og soldaterne er ude ad døren, så bryder hun sammen.
“Hvad skal vi gøre? Hvad nu, hvis Tinka lige pludselig viser sig i Kongsby? Hvordan kan vi advare hende?”
“Sagde du ikke lige til Ingi, at hun er hos din familie?!”
Nille og Tuva udveksler et blik. Tuva gør tegn til, at Nille skal fortælle Bjergi sandheden.
“Tinka er ikke på De Sydlige Øer, hun er i menneskenes verden.”
Bjergi ser skræmt ud.
“Hvad mener du? Hvordan er hun kommet derind?”
“Der lå nogle spejlstumper i den kurv, som Tinka lå i, dengang du kom med hende. Jeg har den ene her.”
Nille tager sin amulet frem og viser Bjergi og Tuva den spejlstump, som Tinka har efterladt hende. De læner sig helt ind over spejlstumpen. De prøver efter tur at vende og dreje den. Den glimter magisk