Forskere fra Harvard Business School og Stanford University meta-analyserede resultaterne fra mere end 200 undersøgelser for bedre at forstå årsagerne til stress på arbejdspladser. De kunne fastslå, at bekymring for at miste sit arbejde øger risikoen for dårligt helbred med 50 procent, mens det at have en lidt for krævende og uforstående chef øger sandsynligheden for at få en lægediagnosticeret sygdom med 35 procent. Usikkerhed i ansættelser, uklar retning, dårlig kommunikation og dårlige relationer karakteriserer det miljø, som dårlige ledere skaber. De negative helbredseffekter målt af Harvard- og Stanford-forskerne svarer til de tal, som ses hos mennesker, der er kraftigt påvirket af passiv rygning. Det har altså en direkte målbar effekt på menneskets fysik at have uhensigtsmæssige arbejdsforhold.
Dårlige og meget formelle ledere er mere normalt i USA, end det er i Danmark, men lad os nu bare kigge lidt på tallene og fordøje dem alligevel. Nyere undersøgelser fra American Psychological Association (2014) fortæller, at 75 procent af amerikanske medarbejdere identificerer deres chef som værende den værste og mest stressende del af deres arbejde. 60 procent af de amerikanske medarbejdere ville til enhver tid vælge at få en ny chef, før de ville vælge lønforhøjelse. USA og Danmark er ikke helt sammenlignelige, men mange trends i forhold til lederskab, management og virksomhedsadministration udspringer i USA, så det er relevant at snuse lidt over there. Men lad os kigge lidt nærmere på os selv.
Vi hører ogå rigtig meget om stress og mistrivsel på danske arbejdspladser. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø fastslår, at hver fjerde sygemelding skyldes dårligt psykisk arbejdsmiljø. Det er faktisk omkring 35.000 danskere, der hver dag er sygemeldt med stressbelastninger. Forskningscentret fastslår også, at ud af dem, der er på arbejde, har 15 procent symptomer på alvorlig stress. Og næsten 20 procent af alle ledere melder, at de inden for de seneste to uger ofte eller hele tiden har følt sig stresset. WHO forudsiger, at angst og depression bliver den nye folkesygdom, og at den i 2030 vil udgøre 25 procent af det samlede globale sygdomsbillede (til sammenligning står cancer for 17 procent). Mange undersøgelser viser også en stigning i antallet af