Skakspillet blev opfundet af en indisk vismand. Myten fortæller, at han viste spillet til landets hersker, der blev så begejstret, at han lovede at opfylde et af vismandens ønsker. Vismanden bad ydmygt om et enkelt riskorn for det første felt på skakbrættet, to riskorn for det næste felt, fire for det tredje felt, og sådan skulle der dobles op felt for felt. Det, syntes kongen, var meget beskedent, og han gik straks med på vismandens ønske. Kongen opdagede dog snart, hvad det vil sige, når tal vokser eksponentielt. Fire blev til 16, der blev til 256, der allerede blev til 65.536 riskorn på det sjette felt for til sidst at ende på 18.446.744.073.709.551.615 riskorn på felt nummer 64. Flere riskorn, end der var i hele Indien.
Når man tænker på, hvor hurtigt universet udvidede sig i den meget korte inflationsperiode, skal man tænke på et tal, der både har en højere eksponent end vismandens i skakspillet, og som desuden bliver ganget op med denne eksponent flere gange end i tilfældet med skakspillet