bookmate game
da
Books
Poul Vad

Kattens anatomi I-II

Kattens anatomi handler om en togrejse fra Silkeborg til Hammerum en forårsdag i nitten hundrede og seksogtredive, men dette skæbnesvangre forløb i tid og rum overlejres af beretningerne om – – ja, om den unge jyde, Elias Lønn, som i Hamburg i århundredets begyndelse erhverver sig et par af Dr. Müllers stivere til de vinger, han føler vokse frem på sin ryg; om Skøieren som vildsvin og om Maria Mustermann i Georgetown, Texas, samt om deres to fremmelige sønner; om Maria Elisabeth Hvide, Søren Kierkegaard og de talende afghanermynders mysterium; om hundeopdrætterne Stèphane de Crâne fra begyndelsen af det 18. og Pinnaghel Jochumsen fra begyndelsen af det 20. århundrede; om Academie des Dames i Paris, Beatriz og hendes forhold til kludedukken Frederik; om frøken Camilla, pariserkommunen og rotternes imperium; om oberst Bøje Thompson fra tredje svenske livjægerregiment og hans møde i Abyssiniens ødemark med Bab el Mandeb den Tredje; om Kains efterkommere, Rath og Fnath, som overlevede syndfloden og fra hvem nattens børn stammer; om sandsigersken Klapperslange og Nummer Femten, som skulle føre hende til verdens yderste rand; om Raths ophold hos De Retfærdige; om den tiårige Freya i Silkeborg og hendes besøg hos Skovtrolden; om mejeristen, der besvangrer sin kone ved hjælp af en dampmaskine og gummislanger; om det usynlige barn der blev født i toget og måtte bringes af vejen; om Minotaurus’ genfødsel blandt jydske bønder; om Skøierens oplevelser på dødens bordel i Mexico; om opførelsen af Udgårds modstandsdygtige forfald; om professor Flügel i Hamburg og hans foredrag om den dædaliske ikonografi; om mergelgraven på Udgårds mark; om Richard Burtons ukendte mesterværk Lost Splendours of Menelik; om en undsætningsekspedition til Abyssinien, en sejlads ad Nilen og et besøg på Akropolis; om den afdøde fars ånd som forfølger sønnen; om den svenske finans- og industrifyrste Magnus Troll og hans berømte glassamling; om en sælsom aften i Wieneroperaen med Strauss’ Rosenkavaleren; om en flygtningetransport gennem Tyskland i lukkede godsvogne; om Bab el Mandeb den Tredjes fortælling om to brødre, der elskede hinanden over alt i verden; om flygtningenes død ved mødet med den danske hygiejne; om unge Flügels idealistiske forhold til destruktionen; om Dødens Agentur; om en ung svenskers forhold til Thorvaldsens Kristus, sin egen bagdel og et skandaløst barn; om hermafrodittens hemmelighed; om et plejebarns jagt på sin oprindelse og sin sygdom; om en filosofisk droskekusk i Hamburg og om faren ved at læse Spinozas Etik på åben gade; om en charterrejse til Afrika; om mødet med den hvide heks; om en skovnymfes liv og levned; om det forsølvede skelet; om de udstoppede dyrs uforfalskede tomhed – og meget, meget mere; og om disse stemmers, begivenheders, tiders og steders og personers overraskende, polyfone sammenfletning i en mangedimensioneret helhed.

Men hvad med katten – og dens anatomi? Ja, det vil vise sig!
915 printed pages
Original publication
2017
Publication year
2017
Publisher
Gyldendal

Other versions

Have you already read it? How did you like it?
👍👎

Quotes

  • Martin Poul Larsenhas quoted5 years ago
    hvis fulde længde undertiden hjemsøger vores drømme.
  • Martin Poul Larsenhas quoted5 years ago
    I må tænke på at jeg kun er en dreng, men denne dreng har af Store og Mystiske Træ fået en særlig tilladelse til at opholde sig i løvhangets skygge; til i træets bark, der er hård som sten, at aflæse de sindrige tegninger, som det er så morsomt at følge med fingrene og hvis enfoldige visdom for dem, som kan tyde den, overgår de tvivlsomme dybsindigheder i magikernes udspekulerede kryptogrammer; og til at sætte sig med ryggen mod stammen og gennem rygradens berøring føle en lille del af den store og ufattelige kraft der har rejst dette træ og som med så stor mildhed og gavmildhed udlader sin tilstedeværelse i bladenes sitrende myriader
  • Martin Poul Larsenhas quoted5 years ago
    eg har omfavnet parfumeduftende mænd bag pompøse himmelsenges tunge silkeportierer; jeg har talt de blanke knapper i stramtsiddende uniformer og, stående bag en skærm mens jeg klædte mig af, hørt den klirrende lyd af sabelen, der blev lagt på et bord; jeg har taget med min lille hånd om en svedig teaterdirektørs tunge – ja, De ved hvad jeg mener! – fordi han havde svært ved det og så gerne ville; alt det og meget mere har jeg gjort, så hvorfor skulle jeg nu ikke gå ind i det mørke, hvor jorden er hård som sten, og hvor måske en eller anden laset nationalgardist venter mig som stinker af billig vin ud af munden og af sved under armhulerne, og hvis ansigtstræk jeg ikke en gang kan skelne i mørket?
fb2epub
Drag & drop your files (not more than 5 at once)