Ét tomt øje lå og stirrede ud i mørket, og mange år senere, da Lilly skulle beskrive, hvad der var sket den nat, sagde hun, at det var den nat, hun lærte angsten at kende. Angsten spredte sig til hele kroppen, og til sidst manifesterede angsten sig som en stor, sulten ulv. I tiden der kom, blev Lilly én, der samlede identitet, som andre under krigen samlede brænde i skoven.