LOTTA VAR IKKE TYPEN, der gik og grublede over modgang. Hun lagde den bag sig, som var den tilfældige regnskyer på himlen, og fortsatte videre i livet på jagt efter steder, hvor solen skinnede. Nuet er altid vigtigt, plejede hun at tænke. Og man skal ikke fornægte det mørke, men man kan heller ikke identificere sig med al elendighed. Mange mennesker gentager bare deres historie og bliver hængende i fortiden. Det er, som om mennesket næres af smerte, men ikke af lykke.