Medens den harme, hun følte ved at beskue ham, ligesom indgød hende en slags pervers vellyst, nærmede Léon sig hende. Kulden, der gjorde ham bleg, syntes at give hans ansigt et endnu mildere og mere smægtende udtryk. Den noget vide skjortekrave blottede hans hals, øreflippen tittede frem under en lok hår, og hans store blå øjne, der var hævet mod skyerne, forekom Emma klarere og skønnere end de bjergsøer, himlen spejler sig i.