I denne stærkt selvbiografiske roman skildrer proletardigter Harald Herdal på social vis de arbejdsløse ufaglærtes situation i 20'ernes Danmark. Dybt i romanen ligger en begrundet optimistisk tro på det kæmpende menneskes muligheder.
Harald Herdal, født 1900–1978, var dansk forfatter, men havde som ung autodidakt proletardigter svært ved at gøre sig gældende i det borgerlige kulturliv og blev først rigtig kendt som prosaforfatter. Med hovedmotiver som fattigdom, det glædesløse slid og arbejdsløsheden med de psykisk nedbrydende virkninger beskriver han i sine romaner de fattigstes kår og dagligdagens trøstesløshed — gennemsyret af en oprigtig vrede og frustration over det bestående samfund.
