Grundtvig rundt

Da Grundtvig blev født, var der imidlertid et paradigmeskifte i gang, der fik afgørende betydning for, hvad man forstod ved dannelse. I sidste tredjedel af 1700-tallet blev det kristne dannelsesideal for alvor udfordret. Kort sagt udskiftes Gud med humanitet som forbillede, hvilket er en af de mest afgørende betydningsændringer i hele pædagogikkens lange idéhistorie. Den, der indleder dette paradigmeskifte, er den tyske teolog og sprogforsker Johan Gottfried von Herder, der betragtes som det tyske dannelsesbegrebs første teoretiker. Med ideen om „dannelse til humanitet“ lægger han grunden til det moderne humanistiske og sekulariserede dannelsesbegreb, der stadig bruges i den aktuelle pædagogiske debat.2

Så længe jeg var barn, talte jeg som et barn; efter at jeg er blevet mand, har jeg aflagt det barnagtige. Nu se jeg i et spejl, i en gåde, men da skal vi se ansigt til ansigt; nu kender jeg stykkevis, men da skal jeg kende fuldt ud, ligesom jeg jo selv er kendt fuldt ud. Så bliver da tro, håb, kærlighed, disse tre, men størst af dem er kærlighed.
Ifølge Paulus er der tale om en gradvis erkendelses- og læreproces, der begynder i barndommen og fortsætter livet igennem med det sigte at se ‘Gud ansigt til ansigt’, det vil simpelthen sige at være fuldt oplyst. Menneskets bestemmelse er at stræbe mod en altomfattende forståelse af tilværelsen

Men hvem kunne deltage i udforskningen af det fælles menneskelige? Udgjorde de forskellige religioner ikke en uoverstigelig kløft for et samarbejde? Nej, snarere tværtimod, hævder Grundtvig. For ethvert menneske, der ikke betragter sig selv som ren naturalist, men ser sig selv som en gåde, støder intet fra sig, „blot fordi det er underligt og synes uforklarligt, som han selv, nej, det underlige drager man tværtimod næsten uforståelig til sig, fordi det i grunden ligner ham, og fordi han venter deri at finde sin gådes løsning“.184

Brød først, ånd så’ angiver Grundtvigs forståelse af dannelse som en udviklingsproces. I et foredrag „Om Dannelse“ i Danske Samfund i 1841 fremhæver han således:
For mennesker altså er dannelse ingenlunde det første og ene nødvendige, men kun det andet og ønskelige, thi det første er, at vi tager os noget menneskeligt for, som vi er skikkede til, og driver det med liv og lyst, enten det så er agerdyrkning, søfart, håndværk, kunst eller anden syssel.178
Enhver, der på den måde tager fat, „er en agtværdig mand, om han så end var nok så rå og udannet, thi hos ethvert folk kommer den ægte dannelse sent

Han skrev en dialog, hvor han lader to personer, en forfatter og en magister, diskutere sagen. Forfatteren (som er Grundtvigs talerør) understreger i diskussion med magisteren (som er Madvigs talerør), at vi alle mindst én gang om dagen „er rene materialister“. Da magisteren ikke forstod, hvad forfatteren mente, fortsatte han: „Lader De Dem da spise af enten med fornuftsgrunde eller med al verdens skriverier, når De er sulten og tørstig?“ Da magisteren forundret spørger, hvad det kom sagen ved, fortsatte forfatteren med at belære ham: „Frembringer De selv ved Deres arbejde hvad De spiser og drikker eller har det frembragt sig selv? Hvis ikke da må andre have frembragt det.“ Og disse andre er „de arbejdende klasser og især bonden“, som vi ifølge Grundtvig alle lever af, og som bør have adgang til „en hensigtsmæssig dannelse

Grundtvig formulerede den radikale tanke, at man kan blive et oplyst og dannet menneske ved hjælp af det sprog, som folket talte, og rettede en voldsom kritik mod den lærde skole, der fastholdt latin og græsk som adgangsbillet til dannelse. Da kun en lille minoritet af befolkningen gik i den lærde skole og dér lærte latin og græsk, medførte forestillingen om en ubrydelig sammenhæng mellem de døde sprog og dannelse uundgåeligt et skarpt skel mellem ‘de lærde’ og ‘folket’.

Dog var Grundtvig ingen fjende af boglig lærdom – han var jo selv en bogorm, der læste og skrev gennem hele livet – men han betragtede, alt andet lige, forskellen mellem det talte og skrevne ord som forskellen mellem liv og død

Grundtvig bruger her ordet friskole i sin oprindelige betydning, hvor det blot betegner en skole, hvor eleverne nyder gratis skolegang

Da de nordiske statsministre i 2016 var inviteret til gallamiddag i Det Hvide Hus, fortalte daværende præsident Obama om Grundtvigs betydning for den amerikanske borgerretsbevægelse

Kun døden står stille, livet er altid i bevægelse.“6