Berthe er 17 år, og det er hendes største drøm at komme til OL i Seoul. Hun er eliteløber og bruger al sin tid på træning. Men hvad hvis det ikke er nok? Berthe mærker presset fra omverdenen og sine egne enorme forventninger, og det bringer hende ud i et farligt dopingmisbrug.
“Kom nu, Berthe!” er en spændende ungdomsroman, der er baseret på virkelige hændelser.
«Levende og medrivende ungdomsroman om de problemer, der kan opstå i topidræt ..»
— Lektørudtalelse
Hans Peter Rolfsen er en dansk forfatter. Han bevæger sig inden for mange forskellige genrer og har både skrevet romaner, noveller, fagbøger samt en lang række børne— og ungdomsbøger.