En 9. klasse skal på lejrskole i Silkeborgskovene. Men da de er ankommet og skal i gang med deres projekt, viser det sig, at skoven gemmer på en uhyggelig og grusom hemmelighed fra fortiden. David, Anders, Eva og Linda bliver involveret i den mystiske sag, der involverer et spøgelse, en gammel vagabond — og et grusomt ritual, Khi-ritualet …
Det er godt nok spændende
Bjarne Dalsgaard Svendsen burde få en medalje. Han skriver de bøger, som ingen andre gider (eller kan) skrive. Oppe fra deres skinhellige himle må Jan og Kim nikke venligt ned til den unge mand fra Østjylland og hans mission. Bjarne Dalsgaard Svendsen blev forfatter, fordi han ville skrive videre på drengenes krudt, men i sin egen tid — og lidt mindre skinhelligt. /…/
I hovedrollerne ses David, Anders, Eva og Linda — de emmer af hverdag. Og de træder i karakter som mere end seriehelte, fordi Bjarne Dalsgaard Svendsen går den okkulte planke helt ud. Det er hans hemmelige forfattervåben, at gøre det overnaturlige betænkeligt naturligt. Han må selv have hoppet i stolen, da han skrev Khi-ritualet. De fire ca. 15-årige kommer op mod noget, der er urgammelt, ondt og værre end vandglas. Linda bliver besat, og David må til en anden dimension. En psykolog ville fryde sig over forfatterens raids i sindets dybder, men et eller andet sted giver han også sådan noget baghjul, fordi han selv var med, da det forfærdelige ritual skulle besejres. Han ved, hvad han så, da pigen var som “en luciabrud fra helvede”.
Bjarne Dalsgaard Svendsen skriver altid ligetil, han er fremme på sprogbeatet og fuld af krudt. Han gider til den store guldmedalje.
Steffen Larsen, Politikens netavis