Demokratiet er en humanisme: Det er et princip, som vedrører menneskets forhold til sig selv og til hinanden. Det fordrer som bekendt, at ingen skal regeres uden deres samtykke ud fra den forudsætning, at der altid er mennesker, som vil regere over andre. Men det, Kierkegaard og efter ham adskillige andre pointerer, er, at der i tilværelsen gives autoriteter, som ikke er menneskelige, og som ikke kan udfordres. Det kan være alt fra naturen over livet selv til forskellige religiøse instanser.