På samme tidspunkt sad jeg selv indespærret i min egen krops overgreb. Jeg var ved at få bryster. Hadede dem, hadede dem, hadede dem. Havde aldrig rigtigt troet på, at de ville komme, når jeg nu brugte timer hver dag på at tænke min krop anderledes. Jeg var dum nok til at tro, at hvis jeg bare koncentrerede mig hårdt nok om at blive en dreng, så ville min krop også på et tidspunkt fatte pointen og forvandle sig. Den ville i hvert fald ikke begynde at udvikle hæslige bryster.
Jeg fantaserede om at skære dem af. En enkelt nat var jeg helt ude i køkkenet og hente en kødkniv, som jeg stod med i over en time, mens jeg prøvede at samle mod sammen til at skære i mig selv, fordi Henrik Mats Olsen samme dag havde ladet en bemærkning falde om, at jeg da snart ville blive den eneste dreng i skolen, der havde brug for pathængere. Fulgt af latter over egen morsomhed.
De kunne spærres inde i stramme sportstoppe og skjules bag