Og sig mig engang: hvem er mest i familie med Eders søn, jeg, der har holdt ham over dåben, eller Eders mand, der har avlet ham?« Damen svarede: »Ih, det er naturligvis min mand.« »Ja, deri har I ret,« sagde frateren, »og Eders mand – sover han da ikke hos Eder?« »Ih, jo vist så,« svarede konen. »Nå, der ser I,« sagde frateren, »bør så ikke jeg, der er mindre i familie med Eders søn end Eders mand, også sove hos Eder ligesom Eders mand?«