Udvalgte fortællinger fra Boccaccios Dekameron

Året er 1348 og pesten hærger i Firenze. Syv kvinder og tre mænd fra det bedre borgerskab flygter ud af byen for at undslippe sygdommen og desperationen. Sammen slår de sig ned på et landsted og for at holde humøret højt beslutter de at fortælle én historie hver, hver dag i ti dage.
Resultatet er hundrede noveller, der spænder over fortællinger om kløgt og dumhed, bedrag og hævn til venskab og kærlighed. Centralt står de erotiske noveller, der delikat og sensuelt udpensler menneskets naturlige drifter. Det er et smagfuldt, men dristigt værk om seksualitet, trøst og opmuntring fuld af humor og sjofle detaljer.
"Dekameron" betegnes som den første novellesamling i moderne europæisk litteratur og selv 600 år efter den oprindelige udgivelse fremstår værket som et skatkammer af humoristiske, fascinerende og løsslupne fortællinger.
Denne bog er en redigeret udgave med udvalgte fortællinger oversat af Alfred Flinch.

Og sig mig engang: hvem er mest i familie med Eders søn, jeg, der har holdt ham over dåben, eller Eders mand, der har avlet ham?« Damen svarede: »Ih, det er naturligvis min mand.« »Ja, deri har I ret,« sagde frateren, »og Eders mand – sover han da ikke hos Eder?« »Ih, jo vist så,« svarede konen. »Nå, der ser I,« sagde frateren, »bør så ikke jeg, der er mindre i familie med Eders søn end Eders mand, også sove hos Eder ligesom Eders mand?«

Mine ærede damer! Der gives, efter min formening, folk, som tiltror sig større klogskab end andre, skønt de i virkeligheden besidder mindre, og som af den grund formaster sig til med deres ringe forstand at modsætte sig al menneskelig kløgt, ja, selve naturens gang; af denne formastelse opstår tit de største ulykker, men der sker aldrig det mindste godt.

Mange, der ved meget, tror, at andre ikke ved noget, og idet de bilder sig ind, at de narrer de andre, går det dem ofte sådan, at de selv bliver til nar.