Nogle siger, at vi burde være i skole lige nu. Nogle siger, at vi burde lære noget og blive klimaforskere, så vi kan ”løse klimakrisen”. Men løsningen på klimakrisen findes allerede. Vi har alle kendsgerninger og løsninger. Det eneste, vi behøver at gøre, er at vågne op og forandre os.
Og hvorfor skulle vi studere til en fremtid, som vi snart ikke vil have længere, og som ingen løfter en finger for at redde?
Hvad er formålet med at tilegne sig en masse viden i skolesystemet, når de vigtigste kendsgerninger, som den højeste videnskab i det selvsamme skolesystem frembringer, ikke betyder en pind for vores politikere og vores samfund?