hersede med på vejen ...
Endelig sang og dansede vi gerne, og vi nød til fulde den totale frihed, vi tilsyneladende havde langt væk fra de gamle. Efter aftensmaden hørte vi dybt opslugt på min mor og nogle gange min tante, når de fortalte os historier, sagn, myter og fabler, der er overleveret gennem utallige generationer, og som alle sammen tjente til at stimulere fantasien og indeholdt en værdifuld morale. Når jeg tænker tilbage på denne tid, er jeg tilbøjelig til at mene, at den form for liv, jeg havde derhjemme, mine oplevelser på veldten, hvor vi arbejdede og legede sammen i grupper, i en tidlig alder præsenterede mig for tankerne om en kollektiv indsats. Den smule fremskridt, jeg gjorde i denne henseende, blev senere undermineret af den form for formel undervisning, jeg fik, og som havde en tendens til at fremhæve individuelle snarere end kollektive værdier. Alligevel kunne jeg, da jeg midt i 1940’ene blev trukket ind i den politiske kamp, indrette mig efter disciplinen uden problemer, måske på grund af min tidlige opdragelse.