da
Books
Rakel Haslund-Gjerrild

Adam i Paradis

70 år gammel og på højden af sin karriere maler den danske billedkunstner Kristian Zahrtmann Adam i Paradis. Et portræt af det første menneske, der emmer af begær og erotik. Året er 1913. Det Moderne Gennembrud har prædiket fremskridt og progressive tanker, men hvad angår seksualitet er rammerne smalle og konsekvenserne brutale: København har netop lagt scene til to store retsforfølgelser af homoseksuelle.

Og — midt i alt dette — fragter Zahrtmann palmer, eksotiske blomster og bananklaser fra drivhusene i Botanisk Have til sin mondæne villa på Frederiksberg for omdanne sit atelier til en jungle. For at male sin vision af Paradiset. Hvad gemmer der sig bag dette billede?

Rakel Haslund-Gjerrild har skrevet en roman, der med inspiration fra den historiske maler Kristian Zahrtmanns kunst og tid, beskriver et liv levet i kraftige komplementærfarver og paradokser. Det er en roman om intriger og krukkeri i århundredeskiftets kulturelite, om store kunstneriske triumfer — og om kærlighed på trods.
189 printed pages
Copyright owner
Lindhardt og Ringhof
Original publication
2021
Publication year
2021

Other versions

Have you already read it? How did you like it?
👍👎

Impressions

  • Jette Baastrupshared an impression10 months ago
    👍Worth reading

  • Erik Johansen Jappeshared an impression3 years ago
    👍Worth reading

  • Britta Jungeshared an impression3 years ago
    👍Worth reading

Quotes

  • Jette Baastruphas quoted10 months ago
    mpel eller noget?
  • Erik Johansen Jappehas quoted3 years ago
    Jeg tror ikke, at Valdemar forstår, at jeg passer på ham. Han er så forknyt i sin ensomhed, at han ikke kan skelne mellem det, der kan deles, og det, han må bære selv; når han endelig åbner op, vil han dele alt for meget. Kun glæderne og de små sorger bør man dele med hinanden, livet må man selv bære på.
  • Erik Johansen Jappehas quoted3 years ago
    Jeg har set det ske igen og igen hos mine venner. De ville så meget, de kunne så meget, mere end jeg, der var den, som måtte halse efter de andre, mens de strålede og skaffede sig, hvad de ønskede, og spiste sig mætte. Og nu er de ikke sultne længere, de har taget, hvad de ville have, de siger det ikke højt, men jeg kan se det i det skær af mathed eller i den tilfredshed, hvormed de påtager sig alderdommen. De er færdige med livet, livet har brugt dem, de er trætte, de har tømt sig ud i almindelige bekymringer, der nok var store – børnene, konerne, professoraterne – og hvor har de dog klaget til mig, men i virkeligheden var de jo tilfredse. Livet med de små bekymringer og lykken mættede dem.

On the bookshelves

fb2epub
Drag & drop your files (not more than 5 at once)