To måneder senere ankom jeg til Mölby Station i Östergötlands Län. Det var en vindstille oktoberdag, og regnen silede ned. En halv time senere blev jeg, sammen med omkring tredive andre mennesker, hentet af en lille bus. Jeg kom til at sidde ved siden af en kraftigt bygget mand sidst i trediverne. Der var også noget tungt over hans sind, men om det var tristhed eller ro, kunne jeg ikke aflæse. Vi udvekslede et par ord, han var psykolog og havde mediteret i mange år, men også for ham var det det første retreat.
Så ankom vi til Dhamma Sobhana – en gammel landsbyskole med et par nybyggede tilføjelser, alt sammen svenskrøde træhuse i traditionel stil, placeret omkring en gårdsplads med perlegrus. Der var plæner med trist græs og halvnøgne løvtræer med regnvåde blade i brand. Bag bygningerne lå