Fire noveller om tiden, stedet og personen, om virkeligheden og sproget, og alle de mange elementer, der kan få én til at sætte spørgsmålstegn ved det hele …
«Stilheden. Støvet. Endeløsheden over Guadalajara. Immunnen inönü iknez innikke akne, hvisker en skægget tigger på hug foran templet. Hans hovedbeklædning har kendt bedre dage. Jeg skal ikke have pudset sko. Cigaretti americani? No. Stilheden. Støvet. Endeløsheden. Hvad lurer bag alt dette? Søvnen, døden, pantet, frugterne, udløsningen, fordærvet, skønheden. Intet materialiserer sig uden min huds radar og dets fintmaskede manometer. Der kan gå dage uden impulser og da er jeg eller byen Guadalajara eller hjernebyerne spredt over denne ørken ikke vidende om de eksisterer eller ej, da råder kun stilheden, støvet, endeløsheden.»
Henrik Bjelke (1937–1993) var en dansk forfatter. Henrik Bjelke debutrede i 1968 med bogen «Første person ental». Han var lidt af en enfant terrible, der nægtede at ligger under for de gængse fortællinger om verdens logiske opbygning og tilværelsens meningsbestemte løbebane. Ifølge Henrik Bjelke var dette et falsum, og hans bøger kredser igen og igen om dette emne. Hans strenge opdragelse i barndommen har også fundet plads i forfatterskabet, og hans karakterer er ofte blinde for den skade de forvolder i anstændighedens eller meningens navn.
Henrik Bjelke blev tildelt Herman Bangs Mindelegat i 1979 og Beatrice Prisen i 1984.